ARKENs udbygning

december 2006

søn man tir ons tor fre lør
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Den store finale

Af Dorthe Rugaard Jørgensen

I de to sidste dage op til åbningen kløede vi blandt andet på med at installere de sidste dele af udstillingen sammen med Peter Bonde, rykke for leveringer af skilte og formidlingstekster, gøre vores nye ARKcast-formidling klar til præsentation og være i tæt kontakt med pressen. Min opgave var at assistere Peter, være forbindelsesled mellem museets forskellige afdelinger, koordinere alt hvad der foregår, stå til rådighed med information og sørge for, at vigtige detaljer ikke bliver glemt. Det gjaldt virkelig om at holde tungen lige i munden, for der var mange bolde i luften på én gang.

Slutspurten kulminerede med en fernisering fredag aften. Der kom mere end 350 gæster for at se den færdige udstilling, høre taler og nyde et glas vin. Det var en glædelig overraskelse, at der var så mange, der havde taget imod invitationen.

Ustillingen er nu åben for publikum, og vi er alle spændte på, hvordan den vil blive taget imod af vores besøgende. Det er en udstilling, som man forhåbentlig både kan nyde, føle sig udfordret af og som kan give anledning til en masse spørgsmål og undren – også her på bloggen!

For fulde sejl

Af Christina Bilde

Img_1465_400_533_1Ca. 450 pæle skal bære udbygningen. Men først skal de nedrammes som det hedder. Og for at få plads til det er et af ARKENs sejl i dag blevet fjernet.

Ni tons vejer det. Og det er 24 meter langt på det længste stykke, 18 meter bredt. Og før det blev fjernet kunne vi følge bygningsarbejderne gå op og ned af det – spænde wirer fast, løsne det fra soklerne osv. De var meget små, som de gik der… Det gav et ganske godt indtryk af sejlets imponerende størrelse og den opgave, der stod for. Oven i købet blæste det ganske meget. I hvert fald set med mine lægmands-øjne.

Men alt gik selvfølgelig fint. Sejlet blev løftet af og bliver nu kørt i depot. Det kommer tilbage igen, når udbygningen er færdig.

Ophængning med lift

Af Dorthe Rugaard Jørgensen

Lift_6Det er mandag morgen. I går blev det første af udstillingens helt store malerier hængt op højt oppe under loftet. Det foregik under meget stor koncentration. Det er sin sag for fire mand at balancere med 56 m2 olie på lærred fire meter over jorden på to lifte med en særlig løftekonstruktion, som vores snilde teknikere selv har konstrueret. Dette er et af de tilfælde, hvor hastværk virkelig er lastværk. Men det gik rigtig godt. Nu glæder vi os meget til at få de næste fem malerier i samme størrelse op at hænge. Flere af dem skal der monteres store plasmaskærme på. Peter Bonde har valgt at malerierne skal hænge så højt for at sætte hele rummets arkitektur i spil. Og det ser ud til at virke.

I dag bliver uden tvivl den travleste indtil nu. Alt skal hænges op, plasmaskærme, kabler og DVDafspillere skal på plads, og der kommer besøg fra TV Ishøj, som skal interviewe både Peter og mig om udstillingen. Materialet vil blandt andet blive brugt til podcasts, så vores besøgende kan få nogle spændende vinkler på deres oplevelse af udstillingen. Vi skal sende skilte og udstillingstekster til produktion, og 117 andre ting.

Skibet er ladet med maleri

Af Dorthe Rugaard Jørgensen

Efter en lang arbejdsdag i går med mange par trætte arme og fødder er ARKENs Kunstaksen nu fuld af Peter Bondes malerier. De står tæt langs alle rummets vægge og Peter er nu ved at placere værkerne i samarbejde med ARKENs udstillingsteam, sådan at de kommer til at spille godt sammen med arkitekturen.

Der blev løftet og kørt værker ind i det store udstillingsrum fra sen formiddag til tidlig aften, og det var tungt og vanskeligt arbejde. Især de meterhøje malerier kræver, at vi var særlig forsigtig, når de skal flyttes ned fra lastbilen og igennem vores porte. Flere malerier er så nymalede, at farven endnu ikke er tørret helt – så også her skulle vi passe på.

Aflsning01Aflsning02